Om ELO-rating

ELO-ratingsystemet er en metode til at beregne det relative færdighedsniveau for spillere i nulsumsspil som skak eller tennis. Den er opkaldt efter sin ophavsmand Arpad Elo, en ungarsk-amerikansk fysikprofessor. ELO-ratingsystemet bruges af Det Internationale Skakforbund (FIDE) til at rangere skakspillere og er blevet indført i mange andre sportsgrene og spil.

I ELO-systemet får hver spiller en rating ud fra sine tidligere præstationer. Når to spillere mødes, får vinderen point og taberen mister point ud fra forskellen mellem deres ratings.

Antag at spiller ét har en rating på 1400 og spiller to en rating på 1600. Konstanten K er sat til 32, hvilket betyder, at kampens resultat får en væsentlig indflydelse på spillernes ratings.

Det forventede udfald for hver spiller beregnes ud fra deres ratings og sandsynligheden for, at hver spiller vinder kampen. Lad os sige, at det forventede udfald for spiller ét er 0,43 (dvs. 43 % chance for at vinde), og for spiller to er 0,57 (57 % chance for at vinde).

Hvis spiller ét vinder kampen, beregnes de nye ratings sådan:

Spiller ét: Ny rating = 1400 + 32 * (1 - 0,43) = 1413

Spiller to: Ny rating = 1600 + 32 * (0 - 0,57) = 1587

Hvis spiller to vinder kampen, beregnes de nye ratings sådan:

Spiller ét: Ny rating = 1400 + 32 * (0 - 0,43) = 1387

Spiller to: Ny rating = 1600 + 32 * (1 - 0,57) = 1613

I begge tilfælde afspejler de nye ratings kampens udfald og de relative styrkeforhold mellem spillerne præcist. Ratingsene kan derefter bruges til at sammenligne spillerne med hinanden og med andre spillere i klubben eller ligaen.

ELO-ratingsystemet er designet til at være selvkorrigerende, så spilleres ratings over tid vil nærme sig deres reelle niveau. Det gør det til en effektiv måde at rangere spillere og følge deres præstationer.